Medarbejdermotion virker – kritik af Raskijob
Evalueringen af projektet Raskijob viser, at projektet ikke havde den ønskede effekt, og sygefraværet ikke blev nedsat. DGI Medarbejdermotion kritiserer projektets udførelse.
På trods af en primær målsætning om at reducere sygefraværet viser evalueringen af det kommunale forsøgsprojekt Raskijob, at medarbejdermotion ikke nedsatte sygefraværet blandt deltagerne. Projektet var et forsøg blandt sundhedspersonalet i 11 kommuner og blev med 22 millioner kroner finansieret af Forebyggelsesfonden.
Det fremgår af evalueringen af projektet, at forløbet var planlagt og styret af repræsentanter fra de 11 kommuner (primært ledere inden for social- og sundhedsområdet) og to konsulenter. Repræsentanterne fra kommunerne kender kulturen blandt de ansatte og lå derfor inde med viden om, hvordan deres medarbejdere ville tage projektet til sig. Alligevel kan der stilles spørgsmål til den metodiske tilgang til Raskijob, herunder også hvilke rationaler der lå bag valget af struktur og strategisk tilgang.
I forbindelse med projektet er der sket en fravælgelse af de medarbejdere, der ikke lå i risikozonen for dårligt helbred og forhøjet sygefravær. Med andre ord har de aktive og ’sunde’ medarbejderne ikke fået tilbuddet om at deltage i projektet, og der har således været en segmentering af de ’sunde’ og ’usunde’ medarbejdere. Denne tilgang til sundhedsfremme er i en organisatorisk kontekst uhensigtsmæssig, da den medvirker til at sygeliggøre en allerede udsat gruppe. Erfaringer viser, at medarbejdere der i forvejen dyrker motion og lever sundt med fordel kan bidrage til at fastholde og motivere kollegaer til en sundere livsførelse. Forankring af sundheds- og motionsfremme på arbejdspladsen afhænger således i høj grad af, at de eksisterende sociale og organisatoriske processer mobiliseres og benyttes aktivt. Det er derfor ikke overraskende, at de positive resultater på sygefraværet udeblev i projektet Raskijob.
Raskijob uddannede såkaldte helsepiloter på arbejdspladserne, som havde til opgave at fungere som tovholdere for projektets udførelse. Det er umiddelbart en god tankegang at mobilisere kræfter indefra i organisationen, som kan motivere og fastholde kollegaer i en aktiv og sund livsførelse. Evalueringen beskriver, hvordan de valgte helsepiloter i den indledende fase var stærkt motiverede og initiativrige i forhold til at få medarbejdermotionen i gang. Desværre faldt deres entusiasme med tiden, og dermed faldt niveauet og hyppigheden af medarbejdermotionen i kommunerne.
Motions- og sundhedsfremme på arbejdspladsen bør altid implementeres ud fra princippet om ikke at overlade organisationen til sig selv. Det er helt essentielt for et succesfuldt forløb løbende at evaluere og om nødvendigt mobilisere kræfter udefra til at motivere medarbejderne og sundhedspiloter. Ydermere bør der ved projekter af denne størrelse gennemføres et pilotprojekt for at undgå potentielle faldgrupper.
De 22 millioner kroner, som Raskijob har kostet, kunne med andre ord være brugt bedre og mere effektivt. Det ville med stor sandsynlighed have nedsat sygefraværet, såfremt forløbet var blevet implementeret med afsæt i eksisterende viden og erfaring inden for motions- og sundhedsfremme på arbejdspladser.
|