Projekt Velkomstagenterne
Danmark kommer i årene fremover til at mangle kvalificeret arbejdskraft, hvorfor det er vigtigt
at blive bedre til at holde på den kvalificerede udenlandske arbejdskraft der kommer til landet.
Både virksomheder, foreningerne, kommunerne og staten vil have glæde af at blive bedre til at
fastholde de ny ankomnearbejdskrafts indvandrere. Derfor vil et samarbejde mellem disse partere
omkring fastholdelsen være relevant for at skabe vækst og mangfoldighed i det danske samfund.
DGI i Storkøbenhavn, Nordsjælland, Nordjylland og på Fyn er derfor gået sammen om projekt Velkomstagenterne, der handler om at styrke de ny ankomnes relationer til lokalsamfundet,
deres danske netværk via det danske idrætsforeningsliv.
Vi forventer at projekt Velkomstagenterne på lang sigt vil bane vejen for en struktureret landsdækkende indsats for fastholdelse af ressourcestærk ny ankommen arbejdskraft i Danmark. Projektet vil bevise, at foreningslivet har en vigtig rolle i at skabe lokale netværk, gode rammer og relationer, som styrker motivationen til at vælge Danmark som et attraktivt land at bo og arbejde i. Derudover forventer vi, at denne gruppe af nyankomne vil være en stor ressource i foreningslivet og dermed også vil skabe vækst og mangfoldighed i her og ikke kun på arbejdsmarkedet.
Ideen med projektet er at:
1) Fastholde arbejdskraftindvandrere på det danske arbejdsmarked gennem netværk, personlig guidning og deltagelse i idrætsforeningslivet.
2) Tilføre nye ressourcer (trænere/ledere) i foreningslivet.
I praksis vil vi uddanne 60 velkomstagenter (SportsGuides) der har til opgave at guide ny ankomne arbejdskraft indvandrere ud i de lokale idrætsforeninger. De vil introducere de ny ankomne for den danske foreningskultur, vise dem rundt i foreningen, præsentere dem for spillere og trænere mm., fortælle om uskrevne regler i foreningen, de sociale arrangementer, regler, kontingent osv..
Generelt skal guiderne sørge for at den ny ankomne bliver taget godt imod og falder godt til i foreningen. Derudover vil der på tværs af deltagende kommuner, virksomheder, foreninger, guider mm., blive arrangeret spændende netværksaktiviteter som alle kan deltage i.
Projektet er et pilotprojekt støttet af Integrationsministeriet med involvering af lokale idrætsforeninger i de fire landsdele i samarbejde med kommuner og erhvervslivet.
Projektet varer et år fra 1. september 2011 til 31. august 2012.
Projektleder Morten Graff
E-mail: morten.graff@dgi.dk – Mobil: 29 21 61 33
|