Sammenhæng mellem idrætsvaner og arbejdsliv
Tid er danskernes altoverskyggende begrundelse for ikke at dyrke sport eller motion. Alligevel er arbejdssøgende den befolkningsgruppe, som dyrker mindst sport og motion, til trods for, at de arbejdssøgendes hverdagssituation umiddelbart synes at give mere tid til at være idrætsaktiv.
En kortlægning af danskernes sports- og motionsvaner fra 2007 viser, en tydelig sammenhæng mellem idrætsdeltagelse og beskæftigelsessituation. Personer under uddannelse og folkepensionister er de grupper, som oftest dyrker regelmæssigt sport og motion. Danskere i arbejde har sværere ved at finde tid eller interesse for sport og motion, mens de arbejdssøgende er mindst idrætsaktive.
Undersøgelsen understreger et interessant paradoks, da en af de gennemgående årsager til ikke at dyrke sport og motion ifølge den beskæftigede befolkningsgruppe netop er, at de bruger tid på arbejdet. Omvendt indikerer undersøgelsen, at de arbejdssøgende er begrænset af, at de ikke har en hverdag med fast arbejde.
Forskellen i idrætsdeltagelsen viser, at tid er en relativ størrelse, og at årsagen til ikke at dyrke sport og motion har et tidsmæssigt perspektiv på flere niveauer. En måde hvorpå dette kan imødekommes er, at gøre det muligt for medarbejderne at dyrke motion i forbindelse arbejdet. Medarbejdermotion gør det nemt for medarbejderne at vælge motion til, og medarbejderne kommer til at dyrke motion med i et fællesskab med kolleger, hvilket både kan være motiverende og inspirerende for medarbejderne.
Kortlægningen af danskernes motions- og sportsvaner holder også idrætsdeltagelsen op mod beskæftigelsestype, hvor det viser sig, at funktionærer dyrker mere sport og motion regelmæssigt end nogle af de andre erhvervsgrupper. I kontrast hertil dyrker ufaglærte arbejdere langt mindre sport og motion end funktionærer. Det forholder sig sådan, at de ufaglærte arbejdere er mindre idrætsaktive end de arbejdssøgende, dermed fremstår de ufaglærte som den mindst idrætsaktive befolkningsgruppe.
Der er således et klart skel mellem de forskellige beskæftigelsesgrupper og idrætsdeltagelsen. For at modarbejde denne skævvridning i forhold til fysisk aktivitet, er det nødvendigt at gøre en ekstra indsats for blandt andet ufaglærte arbejdere. En måde at komme denne udvikling til livs er at sætte fokus på motion og sundhed på arbejdspladsen. Arbejdspladsen er en væsentlig arena, hvis man skal nå den målgruppe, som ser ud til at være svær at motivere til en sundere livsførelse.
|