Uoplagte medarbejdere er dyre

Medarbejdere, som møder på arbejde uden at være tilstrækkelig effektive, kan være dyre bekendtskaber for arbejdspladsen. En ny undersøgelse viser hvilke forhold, der er vigtige med henblik på at øge produktiviteten hos medarbejdere via sundhedsfremmende tiltag.

Selvom man er fysisk til stede på sit arbejde, er det ikke sikkert, at arbejdstiden bliver brugt effektivt. Ifølge amerikanske kilder koster en uoplagt medarbejder gennemsnitligt op mod 7,5 gange mere end en medarbejder, som har valgt at melde sig syg (Harvard Business Review). Fænomenet bliver kaldt ”presenteeism” og kan defineres som at være til stede på sit arbejde men med begrænset effektivitet på grund af et helbredsproblem. Hvor sygefravær refererer til en medarbejders tid væk fra arbejdet, refererer presenteeism til et fald i produktivitet hos medarbejdere, hvis helbredsproblem ikke nødvendigvis har ledt til sygefravær samt fald i produktivitet hos medarbejdere før og efter deres sygefraværsperiode.

Spørgsmålet er så, om sundhedsfremmende tiltag virker i forhold til at forbedre presenteeism hos medarbejdere, og i så fald hvilke faktorer, som har betydning. En række Canadiske forskere har gennemgået den forskningslitteratur, der er udgivet på dette område de seneste 20 år. De indsamlede således systematisk den bedste tilgængelige dokumentation på området. Dokumentation som også byggede videre på tidligere forskningsresultater. Undersøgelsen konkluderede overordnet, at motion er gavnlig i forhold til at forbedre presenteeism. Det vides dog ikke hvilken specifik form for motion, der er bedst, men undersøgelsen fremhæver bl.a. 1 times konditions- og styrkepræget motion 1 eller 2 gange om ugen i 9 måneder, superviseret af en instruktør.
Derudover nævnes en række andre forhold i undersøgelsen, som har positiv effekt i forhold til presenteeism. Man fandt positive effekter af screening af medarbejdere før en intervention. Sundhedsfremmende interventioner bør indeholde incitamenter for medarbejdere, f.eks. økonomiske, i forhold til at øge deltagelse i og fastholdelse af et program. Motionsprogrammer bør desuden vare i tilstrækkelig lang tid, være tilstrækkelig intense samt tilstrækkelig hyppige. Opfølgningsperioder bør også være af tilstrækkelig længde for at sikre, at effekten af et program forbedres eller holdes vedlige i det lange løb. Desuden skal man være opmærksom på, at programmer tilpasses den specifikke medarbejderstab og arbejdsopgaver. F.eks. vil programmer tilpasset den enkelte medarbejder ikke være hensigtsmæssig i teambaserede arbejdsopgaver. En tilstrækkelig mængde ressourcer i form af støtte og rådgivning er vigtige i forhold til at gøre interventioner mere robuste. Endelig er det vigtigt med brede tiltag i form af organisatoriske og miljømæssige interventioner, som indeholder en flerstrenget tilgang.
Undersøgelsens resultater er indledende, og det er således nødvendigt fortsat at indsamle dokumentation for effekten af sundhedsfremmende tiltag.
Afslutningsvis nævnes i undersøgelsen, at det vigtigste spørgsmål at tage fat i, er ikke om sundhedsfremmende programmer bør implementeres for at reducere risici og øge produktiviteten, men nærmere hvordan de bør designes, implementeres og evalueres for at opnå optimale resultater.


Links til artikler:

Are workplace health promotion programs effective at improving presenteeism in workers? a systematic review and best evidence synthesis of the literature. BMC Public Health 2011

Presenteeism: At Work - But Out of It. Harvard Business Review