 |
| 25-11-2010 |
Chefen som sundhedsforbillede
Stort set alle danske virksomheder har indført sundhedsfremmende tiltag. Disse tiltag sætter chefens rolle og grænserne mellem privatliv og arbejdsliv på prøve. En undersøgelse viser delte meninger blandt cheferne selv i spørgsmålet om, hvorvidt de bør være rollemodel, når det handler om motions- og sundhedsfremme på arbejdspladsen.
En undersøgelse fra 2007 foretaget af Sundhedsstyrelsen viste, at stort set alle danske virksomheder har en sundhedsfremmeordning rettet mod mindst en af KRAMS faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress). Virksomhederne såvel som samfundets fokus på motion og sundhed er siden intensiveret, og sundhedsfremmende tiltag på de danske arbejdspladser er unægtelig kommet for at blive.
Ledelsens fokus på motion og sundhed udspringer af en erfaring om, at sunde og fysisk aktive medarbejdere betyder færre sygedage og højere effektivitet. Ledelsen ser således ofte sundhedsfremme som en investering, der på sigt betaler sig. Sundhedsstyrelsen fastslår i en rapport fra 2010, at virksomheden gerne må blande sig i medarbejdernes livsstil, hvis det sker på den rigtige måde.
Chefens rolle
I et overordnet ledelsesperspektiv sættes der ikke spørgsmålstegn ved, om chefen bør gå forrest, når medarbejderne skal motiveres og engageres. En række danske undersøgelser har vist, at mange medarbejdere ikke mener sundhed er en privat sag. Og en undersøgelse fra Capacen Epinion viser, at kun fire procent er uenige i, at chefen skal være et forbillede for sundhed på arbejdspladsen. På trods af dette er der stadig lang vej til, at chefen i kraft af sin stilling har en selvskreven autoritet til at blande sig i medarbejdernes kost- og motionsvaner.
Ud fra et kontraktteoretisk perspektiv er chefen udelukkende ansat til at varetage og forfølge virksomhedens mål, hvilket i langt de fleste tilfælde primært handler om at profitoptimere. Således kan det argumenteres, at når ledelsen sætter lighedstegn mellem medarbejdernes sundhed og den positive effekt på bundlinjen, bør chefen også gå forrest, hvad angår sundhed på arbejdspladsen. Skellet mellem lederens privatsfære og arbejdsliv sættes altså i høj grad på prøve, når der implementeres sundhedsfremmende tiltag i virksomheden.
En række kvalitative interviews gennemført i en mellemstor virksomhed med 50 medarbejdere viser, at der blandt lederne selv hersker modsatrettede opfattelser af chefens rolle ved implementeringen af en motions- og sundhedsstrategi. Flere mener, at en chef i høj grad skal være forbillede i alle livets facetter herunder også sundhed, mens andre nægter at påtage sig andet end at være et fagligt og professionelt forbillede for medarbejderne. Disse modsatrettede tilgange er bundet op på lederens individuelle holdning til motion og sundhed. Ser chefen sundhed og motion som en væsentlig del af sin egen livsførelse og har oplevet den positive effektiv på arbejdslivet, så mener vedkommende også, at chefen bør fungere som et forbillede, når det handler om motion og sundhed.
Medarbejderne skal føle ejerskab
Der er ingen tvivl om, at det gavner en sundhedsstrategi, hvis chefen bakker op om de konkrete tiltag, men det er vigtig at have for øje, at chefens engagement ikke nødvendigvis er et afgørende succeskriterium. Motivationen til en aktiv og sund livsførelse skal i høj grad komme fra medarbejderne selv. At kræve at chefen skal gå forrest skaber mere skade end gavn, da engagement sjældent smitter hvis det er påtaget. Der er således alt for meget fokus på at få chefen til at gå forrest, og for lidt fokus på at skabe motivation gennem nogle parametre der medfører engagement på lang sigt. Eksempler på sådanne parametre er, at den enkelte medarbejder føler glæde i motion og idræt og oplever positive resultater.
Initiativerne skal med andre ord forankres indefra gennem tiltag, der sikrer, at medarbejderne føler ejerskab for de specifikke initiativer. Medarbejdermotion skal skræddersyes med afsæt i et godt forarbejde, der kortlægger medarbejdernes ønsker, behov og motivation. I stedet for at fokusere på chefen skal virksomhedens kultur og sociale fællesskab benyttes aktivt til at fremme motivationen til en sund livsførelse blandt medarbejderne.
Den principielle diskussion om, hvorvidt chefen bør være rollemodel, hvad angår motion og sundhed, omhandler i høj grad hvordan vi definerer grænsen mellem arbejdsliv og privatliv. Et parameter for en succesfuld sundheds- og motionsstrategi er i praksis at anerkende denne grænse som værende forskellig fra branche til branche og fra chef til chef.
|
| |
|
|
|
| DGI MEDARBEJDERMOTION | Tietgensgade 65 | 1704 København V |
|